Disse Handelsbetingelser gælder for al handel på www.cigsak.com ”Internet Hjemmesiden”, og regulerer alle forhold der bliver ingået i mellem dig og os. Alle aftaler indgås på det sprog der bliver talt i det land, hvor kunden er online og handler fra.

Når du køber varer på hjemmesiden, accepterer du vores Handelsbetingelser. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i Handelsbetingelserne og forstår alle detaljer, selv de små, da de indeholder de vilkår, der er gældende for dig som forbruger.

Har du spørgsmål til Handelsbetingelserne, er du altid velkommen til at kontakte os på mail: hello@cigsak.com

Om os

Cigsak.com er et selskab, der er registreret i Grækenland på adressen

Cigsak International

Leof. Kifisias 44

Marousi 151 25

Greece

Reg. Number: 159594201000

2. Indgåelse af købsaftale

Når du modtager en ordrebekræftelse fra os pr. e-mail, er købsaftalen indgået. Og indtil du modtager din ordrebekræftelse, kan vi annullere din ordre, f.eks. som følge af udsolgte varer, fejl i priserne eller ligende. Hvis vi uheldigvis er nød til at annullere din ordre, informerer vi dig selvfølgelig på e-mail eller telefon.

Kontroller din ordrebekræftelse

For din egen skyld kontroller venligst, at alle oplysningerne i din ordrebekræftelse er korrekte, og at de stemmer overens med din bestilling. Hvis du opdager fejl i din ordre, bedes du ringe eller skrive til kundeservice hurtigst muligt.

3.Betaling

På Hjemmesiden kan du betale  med følgende betalingskort: Visa, VISA/Dankort, MasterCard, Visa Elektron.

Der vil blive reserveret et beløb svarende til værdien på din ordre i forbindelse med din bestilling. Beløbet bliver først trukket fra din konto, når din bestilling er pakket og klar til afhentning i vores butik. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Når du handler med betalingskort, vil du ikke blive trukket et betalingsgebyr.

4. Priser & afgifter

Alle prisangivelser er inklusiv græsk moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.

Ved køb af cigaretter må du kun købe 4 kartoner pr forsendelse. Det er det antal man må tage med sig, eller sende med posten til sig selv, pr person fra et EU land til et andet EU land. Og kun til eget forbrug.

5. Sikkerhed og kvittering

Sikkerhed

For at beskytte dine kontoplysninger overføres du til en separat betalingside ved betaling på Hjemmesiden. Denne betaling håndteres af en indløsningsbank der er certificeret af Visa Mastercard til at håndtere dine betalingsdata, og som sørger for at alle oplysninger krypteres og sendes via SSL. Det betyder, at det kun er indløsningsbanken der kan læse dine betalingsdata.

Kvittering

Når din ordre er købt får du tilsendt en elektronisk kvittering på at du har købt varen af os i grækenland.

6. Afhentning

Cigsak.com leverer ikke dine varer, og du kan selv vælge om:

Du ønsker selv af afhente varerne hos os I grækenland eller om du vil bruge en transportør til at afhente og levere varerne for dig. De transportfirmaer der er vist på vores site, dem kan du f.eks bruge til at afhente dine varer, men har du en anden løsning, så er du velkommen til at bruge den osse.

Hvis du selv ønsker at afhente din ordre, så modtager du en mail, om hvornår din ordre er klar til afhentning. Afhentning skal ske i tidsrummet Mandag til Torsdag fra kl 08.00 til 17.00. Fredag 09.00 til 15.30

Vi forestår hverken transport eller betalingen for transporten. Men vi henviser på vores hjemmeside til et billigt fragtfirma, som kan udføre fragten for dig.  

Ifølge loven er det nødvendigt, at du betaler og bestiller transporten af din varer uafhængigt af Cigsak.com. Vi viser dig et forslag til transport under tjek-ud og her vælger du din fragtløsning. Når du har købt og betalt dine varer hos cigsak.com vil du, hvis du har valgt at anvende et fragtfirma, automatisk blive viderestillet til deres system, hvor du betaler for fragten.

Ønsker du information om transporten eller andet, som vedrører transporten, skal du kontakte den transportør, du har indgået aftale med.

Kontakt til det transportfirma vi anbefaler:

www.saveshipment.eu

Delivery time to countries in EU

8-10 Business days:

Bulgaria, Croatia, Republic of Cyprus, Czech Republic, Greece, Hungary, Romania, Slovakia, Slovenia, 

6-10 Business days:

Austria, Austria, Belgium, Denmark, France, France, Germany, Italy, Luxembourg, Netherlands, 

6-12 Business days:

Estonia, Latvia, Lithuania, Poland, Portugal, Spain, Sweden

10-14 Business days:

Finland, Ireland, Malta,

7. Bestilling til andre

Du må ikke bestille varer med henblik på videresalg, og alle køb skal være til personligt forbrug.

8. Eksporterklæring

Når du køber varer på www.cigsak.com accepterer du samtidig med disse Handelsbetingelser denne eksporterklæring:

Jeg erklærer, at jeg har fast bopæl i et skandinavisk land, og at jeg inden for 24 timer udfører varerne til et skandinavisk land. Jeg er  indforstået med at det indkøbte kun må anvendes i privat sammenhæng.”

9. Reklamationsret

Vores varer er nøje udvalgt og sorteret, for at du kan få de bedst tænkelige produkter.

Skulle du mod forventning modtage en vare, der ikke lever op til standard, bedes du snarest muligt og inden 3 dage fra modtagelsen af de leverede varer kontakte vores kundeservice via e-mail eller telefon. Du kan vælge, om du vil have pengene retur for den pågældende vare, eller tilsendt en ny vare. cigsak er berettiget til at kræve at få sendt varen retur.

Ovenstående gælder naturligvis også, hvis du oplever, at din ordre er mangelfuld på anden måde.

Ved dit køb finder købeloven anvendelse, og du har dermed 2 års reklamationsret for varer, som ikke er til husholdningens løbende forbrug. Reklamationsretten omfatter efter vores valg muligheden for at få varen repareret, ombyttet, få et afslag i prisen eller få pengene tilbage, såfremt der er tale om en berettiget reklamation. Der er ikke tale om en berettiget reklamation, hvis manglen ved varen er opstået som følge af slid, ælde, fejlagtig brug eller anden adfærd, der har forvoldt skade på varen. Du skal reklamere hurtigst muligt over defekte varer og senest 6 måneder efter, at du har opdaget fejl eller en mangel ved varen.

10. Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesfrist fra den dag, varerne er blevet afhentet hos os.

Du kan kun udøve din fortrydelsesret, hvis varerne i al væsentlighed er uændrede. Dette gælder ikke, hvis varerne er blevet beskadiget eller ændret på grund af en handling, der har været nødvendig for at undersøge varerne, eller på grund af en omstændighed, der ikke kan henføres til dig.

Bemærk venligst, at der ikke er fortrydelsesret på f.eks. mad, drikkevarer og andre lignende varer til husholdningen.

Hvis du ønsker at udnytte fortrydelsesretten, skal du meddele dette klart og utvetydigt til os inden udløbet af fortrydelsesfristen på e-mail, og varerne skal tilbageleveres til:

Cigsak International

Leof. Kifisias 44

Marousi 151 25

Greece

Reg. Number: 159594201000

Som kunde sørger du selv for omkostninger forbundet med tilbagelevering. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Følger af fortrydelse

Såfremt fortrydelsesretten i henhold til denne aftale udnyttes, refunderer vi betalingen vedrørende den vare, som fortrydelsesretten omhandler uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra modtagelsen af din meddelelse om at udnytte fortrydelsesretten for den pågældende ordre. Tilbagebetaling foretages med samme betalingsmiddel, som blev benyttet ved ordreafgivelsen, medmindre du udtrykkeligt har accepteret eller anmodet om noget andet. Du pålægges ikke et gebyr i forbindelse med tilbagebetalingen.

Vi er berettiget til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller vi har modtaget dokumentation for, at varerne er returneret til os.

Du kan returnere varerne til os med post eller fragt, du skal selv betale for transportomkostningerne, og du har ansvaret for varen under forsendelsen. 

Varerne skal returneres til os på vores lager (se adresse nedenfor under pkt. 13) uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har givet meddelelse om at udnytte din fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af fortrydelsesfristen, men senest inden varernes kvalitet eller holdbarhed er ændret.

Vi anbefaler, at du gemmer dokumentation for returnering af varerne.

Som udgangspunkt hæfter du for en mulig forringelse af varernes værdi, hvis forringelsen er forårsaget af håndtering af varerne, der var unødvendig for at bestemme varernes kvalitet, funktion, art og egenskaber. Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.

11. Gældende lov

Alle køb og andre transaktioner foretaget hos os sker i henhold til græsk ret og reglerne om forbrugerbeskyttelse. Hverken den internationale købelov (CISG) eller andre fælleseuropæiske lovgivninger skal finde anvendelse. Ved forbrugeraftaler gælder lovens betingelser uanset, hvor forbrugeren er bosat. Rette værneting skal til enhver tid være Grækenland. Vi kan dog vælge at anlægge sager ved kundens værneting, hvis ønsket.

For alle tvister og juridiske uoverensstemmelser i henhold til disse Handelsbetingelser eller efterfølgende individuelle aftaler, er græsk lov gældende.

Det er vigtigt at der ikke bliver sendt mere end maximum 4 kartoner og kun til eget forbrug, ellers kan du blive pålagt punktafgifter, hvis din ordre bliver stoppet i tolden.

12. Oplysning om klagemuligheder

Hvis du vil klage over en over en vare købt hos os kan den indgives til den græske forbrugerombudsmand på:

www.synigoroskatanaloti.gr/index.html 

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Den er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr Ved indgivelse af en klage, skal du oplyse vores e-mailadresse, som er: hello@cigsak.com

Vi håber dog, at du vil tage eventuelle udfordringer direkte med os. Det er hurtigere for dig, og vi er klar ved telefonerne og tasterne, og vil meget gerne hjælpe.

13. Kundeservice

Vores kundeservice kan kontaktes på følgende måder:

E-mail: hello@cigsak.com 

Returvarer m.m. skal sendes til:

Cigsak International
Leof. Kifisias 44
Marousi 151 25

Greece

14. Alkohol og tobak til personer under 18 år

Det er forbudt at sælge tobak, øl, vin, spiritus og øvrige drikkevarer med mere end 16,5% alkohol til personer under 18 år. Ved godkendelse af handelsbetingelserne bekræftes det, at man er over 18 år, såfremt der købes tobak eller alkohol.

15. Fejl

Der tages forbehold for eventuelle fejl i tekster, billeder og priser.

16. Ændringer

cigsak.com forbeholder sig ret til at ændre disse Handelsbetingelser uden forudgående varsel.